Stephes madblog

onsdag den 21. november 2012

Pollo Sorpresa

Hvis du vil udfordre dig selv, så er det her en god ret. Du skal bruge: 4 kyllingefileter, 150g smør, 1 bt. persille, 4 skiver parmaskinke, 4 spsk. revet ost, 2 æg, mel, rasp, olie, salt og peber.

 Smør, hakket persille, parmaskinke i små tern, revet ost, salt og peber blandes sammen.
 Kyllingefileterne bankes flade mellem to stykker folie
 Kom smøren på de flade kyllingfileter. Rullen skal være torpedoformet og der må ikke være nogle huller ind til fyldet (heri består kunsten). Vend dem forsigtigt i mel og dernæst æg og rasp.
 Steg rullerne i olie på en varm pande til de er gyldne og gennemstegte (15-20 min).
Server starks skær hul i rullen og kværn frisk peber over.

Indsendt af Simon og Stephanie kl. 15.33 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

fredag den 16. november 2012

Pizzasnegle

Hurtig og nem opskrift. Du skal bruge: 500g mel, 150g smør, 75g gær, 2,5 dl mælk, 1 spsk. sukker, 1 tsk. salt, 3 dl ketchup, 1 pk. skinkestrimler og 150g revet ost.

 Lun mælken og rør gæren i. Tilsæt mel, smør sukker og salt.
 Ælt dejen til den er glat og ensartet. Del så dejen i 3 lige store stykker og lad dem hvile i 5 min.
 Rul hver kugle ud i en firkant på ca. 24x30 min. Smør ketchup på og drys med skinke og ost.
Rul dejen sammen og skær 8 stykker ud af hver rulle eller mere.
Sæt sneglene på en bageplade med bagepapir og tryk dem let. Lad dem hæve i 20 min.
Kom sneglene i en 230 grader varm ovn (varmluft) i ca. 10 min.

Indsendt af Simon og Stephanie kl. 09.45 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

torsdag den 15. november 2012

Choko "loco" ladekage

"Den tager dig tættere på himlen" på alle måder! Du skal bruge: 200g mel, 150g chokolade, 150g smør, 75g sukker, 3 æg, 1 tsk. bagepulver, 1 spsk. vaniliesukker, 1 knsp. salt og 1,5 dl piskefløde.

Smelt chokoladen over vandbad
  Pisk sukker og smør luftigt i en skål
 Tilsæt æggene et ad gangen
       
 Kom chokoladen og fløden i og dernæst resten af ingredienserne
 Smør en springform med smør og drys med mel og kom dejen i
Kagen bages i en 150 grader varm ovn (varmluft) i ca. 30 min.
Indsendt af Simon og Stephanie kl. 10.45 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

Pastaruller med champignon og porrer

Super lækker vegtaropskrift som overrasker i størrelse og smag. Du skal bruge: 2 porrer, 300g champignon, 250g ricotta, 100 g revet parmesan, 1 liter grøntsagsboullion, 18 friske lasagneplader, salt og peber.

 Snit porrerne i fine strimler
Skær champignonerne i skiver
 Svits grøntsagerne i lidt olie i en gryde. Smag til med salt og peber
 Lad grøntsagerne køle lidt af og tilsæt ricotta og parmesan
 Rør alle ingredienserne godt sammen
 Kom ca. 1 spsk. fyld på hver lasagne plade



 Læg rullerne i et fad og hæld boullion over
Stil rullerne i ovnen med staniol over i ca. 15 min. ved 225 grader.
Spis eventuelt lidt svitset kål, en frisk rucccolasalat eller asiatisk paksoi til.
Indsendt af Simon og Stephanie kl. 08.16 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 14. november 2012

Homemade ciabatta

Hvis du har masser af tid, som i ca. 4 timer så er det den helt rigtige opskrift på godt ciabattabrød. Du skal bruge: 500g pizzamel (evt. erstat 100g med durummel), 3 dl koldt vand, 25g gær, 1 dl olie og 2 tsk. fint salt.

Opløs gæren i vandet og tilsæt resten af ingredienserne
 Ælt dejen igennem i maskine (3 min.) eller med hænderne (5 min.)
Dejen skal være meget elastisk. Dæk skålen med film og lad den hæve i 2 timer
 Skær forsigtigt dejen i 2 dele med en skarp kniv
 Form brødene som på billedet og lad dem hæve i yderligere 1 time under et klæde
Bag brødene i 30-35 min. i en 200 grader varm ovn (varmluft)
Lad brødene køle af på en bagerist
Indsendt af Simon og Stephanie kl. 19.39 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

tirsdag den 13. november 2012

Lækkert fad med ost på

En relativ hurtig ret, som snilt kan række til to dage. Du skal bruge: 1 løg, 500g oksekød, 1 dåse hk. tomater, 800g kogte kartofler, 2 squash, 140g ost, lidt olie, salt og peber.

Løget hakkes fint og svitses sammen med kødet på en pande i lidt olie i ca. 3 min.
Kom de hakkede tomater i og smag til med salt. Lad det simre i 10 min.
 Skær kartofler og squash i skiver. Læg dem lagvist med kødsaucen i et fad.
Til sidst kommes osten på og retten sættes i ovnen i 10-15 min. eller til osten har fået farve.
Som tilbehør spiste vi en hvidkålssalat af fintsnittet hvidkål, lidt olie, citron, salt og peber.
Indsendt af Simon og Stephanie kl. 09.27 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

torsdag den 8. november 2012

Karrysuppe m. kylling og broccoli

Du skal bruge: 4 gulerødder (300 g), 1 broccoli, 2 spsk. olivenolie, 2 spsk. indisk karry, 6 dl kokosmælk, ½ l grøntsagsbouillon, ½ tsk. peber, 400 g kyllingefilet, 2 tsk. stødt koriander, 1 tsk. salt og persille til pynt. 


Skræl gulerødderne og skær broccolien og gulerødderne i mindre stykker. 
Sauter gulerødderne i olie og karry på en stegepande i 2-3 minutter. Tilsæt bouillon og kokosmælk og lad det koge i ca. 20 minutter under jævnlig omrøring. Skær kyllingekødet i tynde strimler. 
Drys dem med koriander og salt og steg dem i en smule olivenolie på en pande til de er gyldne. 
Kom kyllingekødet op i suppen med broccolien og lad det simre i ca. 10 min.

Indsendt af Simon og Stephanie kl. 14.02 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

Sachertorte

Her en lidt anderledes opskrift på sachertorte, da jeg kun laver kagemassen. Det er en dejlig blød og luftig chokoladekage. Du skal bruge: 5 æg, 120 g smør, 40 g flormelis, 100 g chokolade, 1 tsk. vanilje, 120 g sukker og 120 g hvedemel.


Del æggene i blommer og hvider. Smør, vanilje og flormelis piskes hvidt og luftigt. Æggeblommerne piskes i smørblandingen et af gangen. Chokoladen smeltes over vandbad og hældes i blandingen under piskning. Æggehviderne piskes sammen i en separat skål til en stivnet masse og sukkeret røres dernæst forsigtigt i. Det blandes forsigtigt i smørblandingen. Til sidst vendes melet i blandingen. Hæld dejen i en springform og bag den på nederste rille i ovnen på 170° C i 30 min. eller mindre.


Indsendt af Simon og Stephanie kl. 08.39 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

Nadias kylling m. pesto og ost

Nadia fra min skole inspirerede mig til at prøve en ny form for kylling og den er rigtig lækker. Du skal bruge 2 kyllingebryst (uden skind), 1 spsk. pesto til hver og 2 skiver mozzarella til hver.

 Steg kyllingebrysterne i lidt smør til de er gyldne 
 Læg pesto og ost på kyllingebrysterne
Kom dem i ovnen til de er færdige (15-20 min. men tjek, så de ikke bliver tørre)
Jeg lavede en lækker dressing rørt med creme fraiche, hakket persille, salt og peber.
Indsendt af Simon og Stephanie kl. 08.29 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

tirsdag den 6. november 2012

Kanelsnegle

Opskriften giver 24 dejlige kanelsnegle. Du skal bruge: 50g gær, 2,5 dl vand, 1,5 dl olie, 1 dl sukker, 2 æg, 550 g mel, 250g brun farin, 150g smør og kanel.


Rør gæren ud i vandet. Tilsæt olie, dernæst sukker og æg. Dejen samles melen til sidst. 
Sæt dejen tildækket og lad den hæve 30 min. Dejen deles i to. Rul dejen ud til en stor firkant, kom smør på i et tyndt lag, drys med kanel og brun farin. (Lidt smør kan undlades alt efter smag og behag)
Rul dejen sammen og skær 12 lige store stykker. Gør det samme med den anden dej.
Sæt sneglene på nogle muffinforme og kom dem i ovnen i ca. 10 min ved 200 grader.
Indsendt af Simon og Stephanie kl. 08.25 1 kommentar:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest
Nyere opslag Ældre opslag Start
Abonner på: Kommentarer (Atom)

Min madhistorie

  • ►  2015 (2)
    • ►  maj (2)
  • ►  2013 (5)
    • ►  september (1)
    • ►  januar (4)
  • ▼  2012 (65)
    • ▼  november (10)
      • Pollo Sorpresa
      • Pizzasnegle
      • Choko "loco" ladekage
      • Pastaruller med champignon og porrer
      • Homemade ciabatta
      • Lækkert fad med ost på
      • Karrysuppe m. kylling og broccoli
      • Sachertorte
      • Nadias kylling m. pesto og ost
      • Kanelsnegle
    • ►  oktober (1)
    • ►  september (1)
    • ►  august (7)
    • ►  juni (11)
    • ►  maj (9)
    • ►  april (4)
    • ►  marts (2)
    • ►  februar (15)
    • ►  januar (5)
  • ►  2011 (1)
    • ►  december (1)

Faste læsere

Madblogstoppen
Stephanie Jørgensen. Simple tema. Temadesign af merrymoonmary. Leveret af Blogger.