torsdag den 19. september 2013

Franskbrød

Du skal bruge: 6 dl vand, 50 g gær, 1/2 dl olie, 1 dl sukker, 1 tsk salt og ca. 1 kg mel.


Rør gæren ud i vandet. Tilsæt olie, sukker, salt og til sidst melen. Dejen æltes godt eller kører længe i røremaskinen (ca. 8 min.). Dejen hæver 30 min. i en tildækket skål. Del dejen i tre, form dem til tre franskbrød og læg dem på en bageplade. Lad dem hæve under et viskestykke i 30 min. Sæt brødene i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min. Velbekommen!

mandag den 7. januar 2013

Boller karry

Du skal bruge: 500g hakket kalv og flæsk, 1 revet eller blendet løg, 1 spsk. spidskommen, 1 spsk. karry, 1 dl mælk, salt og peber til farsen. Til saucen: olie, 2 spsk. karry, 2 fd. hvidløg (presset), 30 g revet ingefær, 2 gulerødder, 1 bladselleri, 1 løg, 1 æble, 1 spsk. mel, 3 dl. vand fra kødbollerne, 5 dl madlavingsfløde (evt. erstat halvdelen med mælk), grøntsagsbouillon, salt og peber.

Bland alle ingredienserne til farsen sammen. Form farsen til kødboller og kom dem i kogende vand. 
Når kødbollerne stiger op til overfladen tages de op.
Riv gulerød, selleri, æble og løg (kan også hakkes i mindre stykker).
Varm en gryde op. Kom olie, karry, hvidløg og ingefær i. Tilsæt dernæst de revne grøntsager og lad det svitse lidt. Drys med mel og rør rundt. Kom vand fra kødboller i og dernæst, fløde/mælk og grøntsagsbouillon i. Lad saucen koge igennem. Tilsæt kødbollerne og smag til med salt og peber.
Jeg serverede en råkost med lidt citronsaft, rosiner, peanuts og ris til.

lørdag den 5. januar 2013

Banankage

Du skal bruge: 2 æg, 150 g sukker, 2 modne bananer, saften fra en citron eller en appelsin, 1 dl mælk, 4 spsk. olivenolie, 125 g mel, 2 tsk. bagepulver og 100 g valnødder.

Pisk æg og sukker sammen.
Mos bananerne og rør dem i sammen med citronsaft.
Tilsæt mælk, olie, mel, bagepulver og hakkede valnødder.
Kom dejen i en smurt springform eller beklædt med bagepapir.
Kagen sættes i ovnen i 50 min. ved 175 grader.

Amerikanske pandekager

Du skal bruge: 1,5 dl mel, 2 tsk. sukker, 2 tsk. bagepulver, 1 knsp. salt, 2,5 dl mælk, 1 æg og 25 g smeltet smør.


Start med at smelte smør på en pande. Pisk æg og mælk sammen i en skål og tilsæt smør. Kom mel, sukker, bagepulver og salt i skålen og rør rundt. Varm en pande, kom smør på og klatter af pandekagedejen. Når de er gyldne og vendes de. Spis en god sirup til.

torsdag den 3. januar 2013

Fish and chips

Du skal bruge: 250g mel, 3,5 dl vand, 1 tsk. salt og 2 stift piskede æggehvider til beignetdejen. Dernæst skal du bruge 500 g torsk, 800 g kartofler, 1 liter olie. Til remouladen: 3 spsk. creme fraiche, ½ glad drueagurker, 1 revet gulerod, 1 revet løg, 1 revet æble, ½ bt. persille, 1 tsk. sennep, 1 tsk. karry, salt og peber.

Rør mel og salt ud i vandet. Vend de piskede æggehvider i og lad beignetdejen hvile i køletskabet i ½ time.
Skær kartoflerne i både, hæld lidt olie over og drys lidt salt og peber på.
Kartofler skal have omkring 40 min. ved 200 grader.
Sigt lagen fra drueagurkerne i en lille gryde sammen med løg og gulerod. Lad det koge op, fjern gryden fra varmen og lad det trække i 10 min. Drueagurker og persille hakkes fint og blandes med det revne æble, karry, sennep og creme fraiche. Lagen sigtes fra og tilsættes. Smag til med salt og peber og stil den i køleskabet.
Fisken skærres i mundrette stykker og vendes først i mel og bagefter i beignetdejen.
Kom 1 liter olie i en gryde. Når olien er varm nok (stik en tændstik i olien, der skal komme en sydende lyd), kommes fiskestykkerne i 3-4 stykker af gangen. 
Velbekommen!