onsdag den 2. maj 2012

Vegetarisk hygge

Til aften havde vi fint besøg og den stod på tomatsalat, bagt pasta med bechamelsovs og broccoli og bruschetta med tomat. Retterne kan sagtens laves uafhængigt af hinanden.

 Skær tomat og mozzarella i skiver. Hæld olivenolie over og drys med basilikumblade.
 Kog 300g pasta i lidt salt og tilsæt 300 g broccoli i det sidste minut af kogetiden. Lave en bechamel af 25 g smør, 25g mel og mælk (3 dl) til den bliver den rette tykkelse. Smag til med 1-2 tsk sennep, salt og peber.
Det hele blandes sammen med 75 g ost og hældes i et smurt fad. Drys 75 g ost på toppen til sidst. Fadet sættes i ovnen på 250 grader i 5 min.
Skær et ciabattabrød i skiver. Hæld olivenolie, salt og peber på og i ovnen i 5 min. på 250 g. Skær tomater i tern og læg dem på brødet. Hæld evt. lidt olivenolie på.
Velbekommen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar